Skip to main content

Danmarks bedste og mest bæredygtige
investeringsforeninger

DKs Bedste og mest Bæredygtige investeringsforeninger


Lavere omkostninger = mere afkast til dig!
Vores investeringsprodukt sammenholdt med 4 konkurrerende investeringsforeninger

Note: Afkast efter omkostninger i perioden 30/9-2010 til 31/03-2024 sammenholdt med 4 af de største danske bankers investeringsprodukter med samme aktivfordeling. Aktuelt er merafkastet 32% (320.000 kr. pr. million) ift. gennemsnittet. Kilde: Morningstar og bankernes hjemmesider.​​

Optimal Invest A/S har gjort op med branchens skjulte omkostninger, formidlingsprovisioner og uigennemskuelige investeringsprodukter. Over 11.000 investorer har allerede valgt Optimal Invests uafhængige investeringsforeninger, og vi har en stærk kundetilgang med pt. ca. 4,5 mia. kr. under forvaltning.

Lave omkostninger er den sikreste vej til bedre afkast!

Vi investerer i globale porteføljer, der består af over 5.000 aktier og obligationer, via indeksforeninger (ETF’ere) kombineret med danske aktier og realkreditobligationer. Den globale risikospredning giver en stor sikkerhed. Vi har stor fokus på bæredygtighed i vores investeringspolitik. Vi har en CO2 reduktion på 35 % i vores investeringer indtil videre. Vi klarer os bedst på både afkast og bæredygtighed blandt danske investeringsforeninger (flest stjerner og globusser hos Morningstar).

Vi tilbyder aktive kvalitetsinvesteringer til lave priser, hvor du får mere ud af din formue:

  • En fuldstændig investeringsløsning
  • Højere afkast via bl.a. meget lavere omkostninger.
  • Merafkast over tid via løbende aktiv porteføljepleje og rebalancering.
  • Større økonomiske frihed og tryghed.
  • Bæredygtige investeringer.
  • Høj fleksibilitet og sikkerhed.
  • Ingen formidlingsprovisioner, skjulte handelsomkostninger eller depotplejegebyrer, der udhuler dit afkast.​

Du kan vælge mellem forskellige investeringsforeninger og risikoprofiler:​

  • Wealth Invest Optimal Stabil (DK0060518710) – 25 % aktier, 72,5 % obligationer og 2,5 % alternativer, lav risiko. Kapitalindkomst for frie midler.
  • Wealth Invest Optimal VerdensIndex Moderat (DK0060254712) – 45 % aktier, 50 % obligationer og 5 % alternativer, mellem risiko. Kapitalindkomst for frie midler.
  • Wealth Invest Optimal Mix (DK0060518983) – 55 % aktier, 40 % obligationer og 5 % alternativer, mellem risiko. Kapitalindkomst for frie midler.
  • Wealth Invest Optimal Active and Index (DK0060674844) – 55 % aktier, 40 % obligationer og 5 % alternativer, mellem risiko – Aktieindkomst for frie midler og den kan bruges til aktiesparekontoen.
  • Wealth Invest Optimal Offensiv  (DK0060946192) – 75 % aktier, 20 % obligationer og 5 % alternativer, høj risiko –  Aktieindkomst for frie midler og den kan bruges til aktiesparekontoen.
  • Wealth Invest Optimal Balance Wealth (DK0061150125) – 50 % aktier , 45 % obligationer og 5 % alternativer, mellem risiko (storkunde/engros afdeling – minimumsinvestering på 3 mio. kr. – omkostningspct. er kun 0,25% p.a.). Kapitalindkomst for frie midler.

De kan bruges til almindelig opsparing, pensionsopsparing, holdingselskaber, fonde og virksomheder, herunder virksomhedsskatteordninger (VSO) og børneopsparing (frikort) mv.. Alle investeringsforeninger er akkumulerende.

Vi skaber resultater!

På 13 år og 6 mdr. har vores første investeringsforening Wealth Invest Optimal VerdensIndex Moderat givet et afkast på 109,9 %, hvilket er et merafkast på ca. 60 % i forhold til sammenlignelige investeringer i sammen Morningstar Kategori. Den er blandt de bedste investeringsforeninger i Danmark og Europa.

Wealth Invest Optimal Stabil og Wealth Invest Optimal Mix har givet henholdsvis 40,2 % og 84,2 % i afkast efter 10 år og 4 mdr., mens Wealth Invest Active and Index har givet 50,7 % på 7 år og 6 mdr., og Optimal Offensiv har givet et afkast på 57,9 % de første 6 år og 1 md. Vores storkundeafdeling Wealth Invest Optimal Balance Wealth har givet et afkast på 20,6 % de første 4 år og 4 mdr.

Vores investeringsforeninger har den højeste rating i Danmark givet af analysehuset Morningstar på både afkast (4,7 stjerner ud af 5) og bæredygtighed (5 globusser ud af 5).

Når du investerer i vores investeringsforeninger, mindsker vi dine omkostninger med 60 % – 75 %. I følge InvesteringsForeningsBranchen og Morningstar er vores investeringsforeningsafdelinger blandt Danmarks absolut bedste og billigste. Med en årlig omkostning på kun 0,45 % sparer du cirka 1,25% eller 12.500 kr. pr. million hvert år i forhold til sammenlignelige investeringsforeninger, bankpuljer, Private Banking-aftaler eller pensionsselskaber. Nedenfor kan du se, hvad omkostningsbesparelsen giver i merafkast pr. investeret million på forskellige tidshorisonter.

Nedenfor ser du en graf, som illustrerer det procentvise merafkast. Merafkast er beregnet ud fra den årlige omkostningsbesparelse på 1,25% og med renters rente-effekten opnår vi et forventet merafkast på 172% over en periode på 30 år.

Omkostningsbesparelse på vores investeringsforeninger

Ingen formidlingsprovisioner i vores investeringsforeninger

Finanstilsynet kritiserer bankernes investeringsforeninger for formidlingsprovisioner, og analysehuset Morningstar langer ud efter bankernes dobbeltgebyrer i form af depotplejegebyrer. Vi betaler derimod ikke formidlingsprovisioner til bankerne. Derudover har vi ingen skjulte handelsomkostninger eller depotplejegebyrer, der udhuler dit afkast.

Du kan handle vores investeringsforeninger via et depot i din bank

Du skal blot have/oprette et depot eller pensionsdepot i din bank, så kan du handle vores billige investeringsforeninger på Københavns Fondsbørs via din netbank eller din bankrådgiver (Wealth Invest Optimal Balance Wealth kan pt. kun handles via din bankrådgiver). Søg på fondskoden i din netbank.

Investeringsforeningerne er ikke underlagt 20 % reglen og du kan investere 100 % af din pensionsopsparing i vores forskellige afdelinger. De er akkumulerende, hvilket betyder, at renter og udbytte automatisk bliver geninvesteret.

Vores investeringsforeninger og selskabet Optimal Invest er under tilsyn af Finanstilsynet. Nykredit Portefølje Administration er administrator for vores investeringsforeninger.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev HER!

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 44 41 11 17 eller på info@optimalinvest.dk.


Hvad er en investeringsforening?

En investeringsforening bringer folk, der vil investere, sammen. Foreningen samler investorernes eller indskydernes penge i en pulje, som hver investor får en forholdsmæssig ejerandel i. Pengene i puljen eller afdelingen, som det også kaldes, investeres derefter i en række forskellige værdipapirer så som aktier eller obligationer. Investorerne eller medlemmerne, som de også kaldes, i investeringsforeningens enkelte afdelinger deler på den måde omkostningerne, tabene og avancerne fra investeringerne, som afdelingen foretager. De forskellige afdelinger har hver især i deres vedtægter defineret en række investeringsobjekter, som afdelingen må sætte sine penge i. Det kan være aktier af forskellig slags – inddelt efter sektorer eller efter geografiske tilhørsforhold. Det kan også være obligationer af forskellig karakter – eksempelvis udenlandske eller danske eller lange eller korte obligationer.

Hvilke fordele er der ved en investeringsforening?

Der er en række fordele for dig ved at benytte investeringsforeninger:

  1. Det kræver ikke store beløb at investere.
  2. Investeringsforeninger er nemme at købe og sælge.
  3. Investeringsforeningerne er under offentlig kontrol.
  4. Professionel investering.